Det er helt normalt at være usikker
Mange piger kommer ind i butikken og føler sig usikre på kroppen. Det er faktisk noget af det mest almindelige, jeg oplever. Derfor tager vi det meget nænsomt. Mit fokus er, at hun føler sig tryg, set og ikke vurderet. Styling handler ikke om at skjule noget. Styling handler om at få hende til at føle sig godt tilpas, autentisk og smuk.
Vi respekterer usikkerheder
Du kender det selv! Der er intet værre end at stå i et prøverum og prøve en kjole der fremhæver alt det du ikke kan lide. Man gider slet ikke høre på en ekspedient sige at "den da sidder helt perfekt". Alle har usikkerheder på sig selv og de skal ikke undervurderes men i stedet tages hensyn til. Så hvor end konfirmanden hader sine knæ, skuldreblade eller håndled, så er det ikke noget der er fjollet. Jeg hjælper med at finde den kjole der gør hende tryg.
Vi taler ikke om størrelser
Størrelser kan være et følsomt emne og hvis jeg kan undgå at nævne tal så gør jeg det. Et tal afspejler aldrig personlighed, styrke eller andet. Den hjælper kun mig med at finde hvilken kjoler der passer DIG, og ikke hvilken kjole du kan passe.
Hun bestemmer. Jeg guider.
Jeg presser aldrig nogen til at vælge. Jeg hjælper med fagligheden, men hun træffer beslutningen. Vi tager det stille og roligt, så hun kan mærke forskellen på kjolerne. Det handler om ro i maven. Ikke om tempo eller forventninger.
Alle kroppe er velkomne
Ingen krop er ens. Ingen pige skal føle, at hun skal passe ind i en bestemt form. Jeg møder hver uge piger, der føler sig for høje, for lave, for brede, for smalle eller bare for anderledes. Ingen af dem er forkerte. Alle fortjener at føle sig smukke.
Her er du velkommen, præcis som du er
Hos mig handler prøvningen ikke om at leve op til noget. Den handler om at finde det, der gør hende glad. Trygt. Roligt. Uden pres. Det er sådan vi finder den kjole, der passer. Ikke kun i spejlet, men i hjertet.
0 kommentarer